Her er verdens mest effektive headhunt-strategi

Den 1. December 1913 installerede Henry Ford sin første fabrikslinje, hvor bilerne automatisk bevægede sig fra specialist til specialist efterhånden som de blev samlet. Det reducerede produktionstiden på en Ford Model T fra 12 timer til 1 time og 33 minutter. Altså en effektforøgelse på 774% i et snuptag. I 1913. Ford kunne nu samle over 7 biler på samme tid, som det tidligere tog at samle én. Vanvittigt!

Det er selvfølgelig i sig selv en flot bedrift. Men det mest interessante ved den er, at Henry Ford tog en allerede kendt arbejdsgang, og modificerede den til en proces med langt større slagkraft. Det kræver et brud med eksisterende vaner. Lad os antage noget fjollet og sige, at målet var at samle én bil om dagen. Så havde teamet med den nye arbejdsgang vundet 6 timer og 27 minutter på en gennemsnitlig 8 timers arbejdsdag. Tankevækkende.

Når du rekrutterer nye medarbejdere, er du ofte kun på udkig efter én ny medarbejder. Hvis du kunne effektivisere din rekrutteringsproces med 774%, så begynder du jo ikke at ansætte 7 nye medarbejdere af den årsag. Men tænk over, hvad du kunne gøre med 6 timer og 27 minutter på et område, hvor du tidligere brugte 8? Er det nok lodder på vægtskålen til et opgør med dine nuværende rekrutteringsvaner?

Der findes en headhunt-strategi, der kan give dig samme effektforøgelse på dine fremtidige rekrutteringer. Måske endda mere.

Den gør, at du kommer til at bruge mindre tid på search. Du skal også læse færre ansøgninger og CV’er igennem. Og du kommer til at snakke med langt færre kandidater end du plejer at gøre. Til gengæld kommer du i kontakt med flere af de rigtige fra start af. Altså enhver rekrutteringsansvarligs hede drøm. Lyder det ikke godt?

For 14 dage siden introducerede jeg dig for 2 headhunt-strategier: ”Search på Linkedin” og ”Nodes”. Jeg omtalte Nodes som den mest effektive headhunt-strategi, jeg kender til. Og det er netop den, der har potentialet til at placere dig i slipstrømmen på Henry Fords mirakel-effektivisering.

Lad mig forklare hvorfor, og hvordan du bruger den.

Uanset om du finder kandidater på Linkedin, Jobindex eller i andre databaser, så står du tilbage med én central udfordring: Du aner intet om, hvor dygtig kandidaten reelt er.

Hvor skulle du vide det fra? Og det gælder i øvrigt også de kandidater, der selv søger hos dig. Indtil videre er det bare ord på CV´et eller i ansøgningen. Kandidatens egen subjektive vurdering. Intet andet. Niveauet er nærmest umuligt at gennemskue.

Vores egne antagelser og overfortolkninger tager magten. Små faktorer som CV’ets opbygning, de første linjer på ansøgningen og kandidatens profilbillede farver os. Og vi over- eller undervurderer det, kandidaten skriver uden reelle beviser for vurderingen. Også det, kandidaten ikke skriver. Og det bringer os stadig ikke tættere på, hvor dygtig kandidaten reelt er. Vi gætter bare. Vi ved det ikke selv, men forvirringen er total.

”Ja, ja. Men jeg er en af dem, der fra naturens side er blevet udstyret med en meget fintfølende mavefornemmelse.” I lyset af, hvor tit jeg hører dette udsagn, så må der være utrolig lang kø ved den evolutionære skranke, hvor der uddeles gode mavefornemmelser. Pas på med at stole for meget på den.

Test det selv! Senere i dag, når du igen tjekker hvem på Linkedin, der har været inde på din profil, så skimtelæs lige de 3 første LinkedIn profiler og spørg dig selv: ”Hvad ved jeg egentlig om personen lige nu?” og ”Hvad er det, jeg tror, jeg ved om personen lige nu?”. Vær ærlig. Giv maven en lille pause. Forskellen på svarene bør være markant.

Et godt CV eller en velskrevet Linkedin profil er ikke noget bevis i sig selv. Men det giver nogle indikationer og pejlepunkter. Og så kan du bruge det som referenceramme senere. Det kommer vi tilbage til om et par nyhedsbreve.

Nodes er en ægte ”Work smarter not harder.”

Node betyder knudepunkt. Et sted med mange forbindelser, hvor informationer jævnligt går til og fra. I rekrutteringssammenhæng er det mennesker, som du ved sidder i positioner, hvor de jævnligt støder ind i de kandidater som du vil have fat i. Uden at være dine konkurrenter. Sidstnævnte jagter med stor sandsynlighed samme kandidatfelt, og deler næppe ud af godterne.

Er Nodes så ikke bare ”netværket”? Jo. Og nej. Jo, fordi stærke Nodes ofte er naturlige netværkere eller mennesker med mange berøringsflader. Og nej, fordi det ikke nødvendigvis er nogen, du kender, og fordi tilgangen til dem vil være lidt anderledes.

Lad os tage et eksempel.

For nogle år siden blev 2 af mine kolleger inviteret til møde hos en bygherre, som var i gang med et kæmpe projekt til en samlet entreprisesum på ca. 2 milliarder dkr. Altså småtingsafdelingen ;-)

De ønskede at rekruttere 2 Projektchefer, som skulle stå i spidsen for entreprisen. Jeg håber, at vi kan blive enige om, at det ville være et stort ansvar at sidde med.

Meldingen på mødet var, at de havde prøvet alt. Både annoncering og stor aktivitet i deres eget personlige netværk. Det var op ad bakke. Én af deltagerne mente endda, at han kendte gud og hver mand i byggebranchen. Vi kunne ikke præsentere kandidater for ham, som han ikke kendte i forvejen. Han var vist smittet med en omgang confidence bias. Ifølge ham var opgaven umulig.

På trods af den åbenlyse skepsis gik vi ombord. 2 måneder senere havde de ansat 2 Projektchefer fra en pulje af 13 kandidater som de aldrig havde hørt om før. Hvordan? Nodes.

Her er hvad vi gjorde… Og hvad du selv kan gøre på alle dine kommende rekrutteringer.

Vi samlede vores eget team, og en af mine kolleger skrev ”projektchef” midt på et whiteboard. Herefter drøftede vi spørgsmålet: ”Hvem, ud over bygherrer, har jævnligt kontakt med dygtige projektchefer, der har siddet med store byggeprojekter?” Dem noterede vi uden om. Altså starten på et mindmap.

I det her tilfælde vil det være arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, nogle af de offentlige instanser og måske endda leverandører til byggebranchen. Vi identificerede de virksomheder, der tidligere har været involveret i store projekter, og hvilke personer, der hos dem, specifikt sad med et større udadvendt ansvar.

 Og så kontaktede vi dem for at stille 2 simple spørgsmål:

”Hvem kender du som værende de dygtigste projektchefer, du har samarbejdet med?” efterfulgt af ”Hvorfor nævner du specifikt dem?” Det var alt.

Nogle skal lige have et par dage til at tænke over det. Andre slynger ud med det samme. Og nogen gange skal der en aktiv opfølgning til, før der er svar. Men med få opkald har du kontakt til personer, som både kan anbefale nogle dygtige mennesker, fortælle dig hvorfor de er dygtige, og som har oplevet dem i en professionel kontekst. Genialt. Bedre referencer findes ikke.

Og endnu mere genialt er det, at du nu kan kontakte kandidaten om dit job og fortælle dem, at de bliver rost i markedet for deres arbejde og hvorfor. I flere tilfælde kan du også fortælle, hvem der roser dem.

Kan du se, hvor positivt et udgangspunkt, du nu står med? Langt mere nuanceret og med en helt anden valideret informationstyngde end et CV, en ansøgning eller en Linkedin profil. Ovenikøbet før dit eget personlige bias har fået frirum til at spille dig et alvorligt puds. Eller den oppustede mavefornemmelser for den sags skyld.

Prøv det selv af på næste rekruttering, du skal i gang med. Jeg garanterer, at du bliver overrasket over, hvor godt det fungerer. Og det virker hver gang, hvis du lægger energien i processen. Uanset om du skal ansætte en sælger, IT-konsulent, CFO, erhvervsjurist eller hvem du nu leder efter.

Men - hvad skal jeg sige til kandidaten, når jeg ringer op?

Hvad nu hvis personen ikke er interesseret? Og hvordan præsenterer jeg jobbet på den mest motiverende måde? Ofte har du kun ét skud i bøssen. 

Du får svaret om 14 dage.

De bedste hilsner fra Mads