- 📈 Bliv bedre til at rekruttere & engagere dygtige mennesker
- Posts
- NY GUIDE: Sådan får du 333% flere kvalificerede ansøgere.
NY GUIDE: Sådan får du 333% flere kvalificerede ansøgere.
Lad mig lægge kortene på bordet helt fra start af.
Jeg kan jo på ingen måde garantere dig +333% flere kvalificerede ansøgere.
Og det vil jeg heller ikke. Det ville være forkert.
Men jeg vil gerne dele en vaskeægte succeshistorie med dig om én det lykkedes for.
Den starter med en gåtur på Aarhus Ø sammen med Mads Bab, som er HR-Direktør i Preferred by Nature.
Hos Preferred by Nature arbejder de for at fremme bæredygtige initiativer, der kommer miljøet og vores klima til gode. I over 100 lande.
Ét af Mads Babs første initiativer i spidsen for HR, var at nytænke og re-konstruere hele måden, de rekrutterer på.
Så det tog vi en god snak om på vores gåtur, og uden at kede dig med detaljerne, så rådede jeg ham til at starte med begyndelsen.
Det ville jeg også råde dig til, hvis vi to gik en tur sammen!
Altså - hvordan tiltrækker de nye medarbejdere?
Akkurat som over 70% af danske virksomheder, anvender de jobannoncering, som deres foretrukne rekrutteringskanal.
Og akkurat som hos så mange andre danske virksomheder, var der lige her alvorligt plads til forbedringer. (Det har jeg fået lov til at skrive af Mads…)
Dem begyndte vi at italesætte én for én.
Og vi snakker altså radikale forbedringer.
Ikke småforbedringer som “jeg synes det her afsnit skal rykkes herned” eller “Der er dobbelt t og dobbelt l i ‘attraktiv stilling’”.
Ikke for at negligere det grammatiske og forståelsesmæssige. Det er også vigtigt.
Men vi snakker et paradigmeskifte. En total forandring af, hvordan de kommunikerer deres jobmuligheder til omverdenen når de annoncerer.
Ud med 90% af alt, der minder om kompetencekrav.
Ud med 90% af alt, der minder om ønsker til erfaring.
Ud med 90% af alt, der handler om hvorfor vi, som virksomhed, er de bedste i verden.
Ud med alt, der lugter en smule af uklare og vage opgavebeskrivelser.
Og så ind med alt om de konkrete udviklingsmuligheder på sigt.
Ind med alt om hvad jeg som medarbejder helt præcist lærer, hvordan jeg udvikler mig og hvordan jeg bliver en succes på sigt.
Ind med alt, der giver præcise svar på hvorfor jeg som kandidat overhovedet skal overveje at søge jobbet i første omgang.
Altså:
Ud med os, os, os - ind med dig, dig, dig.
Det gav pay-off. Big time.
Præcist hvad der blev ændret, har jeg udarbejdet en mini e-bog om. Den kan du downloade kvit og frit nederst. Så kan du selv gøre nøjagtig det samme, som Mads.
Men før vi når dertil, så får du resultatet af responsen på den allerførste annonce Mads udarbejdede på den nye måde:
Før fik de 50-75 ansøgninger og 2-3 shortlistet på en bestemt type profiler. (“shortlistet” betyder blot kandidater, der blev inviteret til samtale)
Denne gang fik de 250 ansøgere på samme type stilling.
Og 10-15 kandidater shortlistet.
…og der var annonceringsperioden ikke ovre endnu.
Det er altså et løft på over 333% i mængden af kvalificerede ansøgere.
Jeg prøver ikke at bilde dig ind, at du kan få nøjagtig de samme resultater.
Men ville 200% ikke være guld værd?
Eller bare 50%?
Det du skal høre mig sige er, at potentialet bestemt er der, hvis du er parat til at ændre måden i skriver annoncer.
Og at der findes en alternativ måde at udarbejde jobannoncer på, hvis du også befinder dig blandt de 2/3 af alle danske virksomheder, der de sidste 2 år har skreget på flere kvalificerede ansøgere.
Og (måske) stadig gør det.
Hent (mini)e-bogen kvit & frit lige her:
https://www.mindacademy.as/pl/2147929016
De bedste hilsner fra Mads
Nysgerrig på at vide mere? Kontakt mig direkte på [email protected] eller +45 3030 8511
... eller læs mere på: https://mindacademy.as